søndag den 6. november 2011

Borgen, BOZAR og Bruxelles

I uge 42 var der masser af arbejde, men ikke så meget at ’skrive hjem om’. 
Om mandagen havde vi nogle af praktikanterne fra Repræsentationen på besøg, og vi prøver at få en tradition om at stå med at se søndagens afsnit af Borgen – vi kan jo godt følge lidt med, selvom vi er hernede!
Onsdag var jeg på Place Châtelain sammen med Charlotte. Om onsdagen er der er et stort madmarked med alle mulige lækre delikatesser. Vi købte brød, ost, pølse og oliven og sad og snackede på det i aftenkolde Bruxelles.
Torsdag var jeg i teatret i Palais des Beaux-Arts de Bruxelles (også bare kaldet BOZAR) sammen med James og hans veninde Sam. Vi så stykket The Glass Menagerie af den amerikanske forfatter Tennessee Williams. Det var rigtig fint, også selvom det var på engelsk med fire forskellige accenter.

Lørdag var jeg på shopping og sightseeing i Bruxelles sammen med Charlotte. Vi var i shoppinggaden Rue Neuve, fandt en rigtig fin italiensk pizzarestaurant, var i (min yndlingsbutik) G-Star Raw ved Børsen og sluttede ved Grand Place. Det var endnu engang en smuk weekend i Bruxelles.


Om aftenen var vi inviteret til et dinner party med nogle af de samme praktikanter, som vi havde ’minglet’ med sidste torsdag. Det var en festlig blanding af folk fra Sverige, Holland, Østrig, Italien og Spanien samt god snackmad og sangria. Vi endte med at tage i byen i området omkring Børsen på nogle forskellige steder (af svingende kvalitet). 




Søndag stod den bare på velfortjent afslapning og praktiske gøremål i lejligheden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar