torsdag den 1. december 2011

Møder, fest og julen nærmer sig


Mandag var jeg på arbejde halvdelen af dagen og sluttede af med en lille høring i EU-Parlamentet. Om aftenen så vi sidste afsnit af Borgen i denne sæson. Det har været rigtig hyggeligt at have noget fast at samles om, så mon ikke vi finder på noget andet fremover.
Tirsdag var jeg til et møde, der foregik i det samme lokale som de holder plejer at holde COREPER i, så jeg sad sørme i den samme stol, som den Danmarls stedfortrædende faste repræsentant plejer at sidde i. Inden frokostpausen fik vi taget 'familiefoto' af arbejdsgruppen, hvilket også var ret sjovt at være med til. Om aftenen var jeg på en cubansk restaurant inde i centrum, hvor maden var god omend sammensat af mange og lidt spøjse ingredienser såsom kylling, appelsin, banan, ris, kartofler, bønner med mere.
Onsdag var jeg til høring i Europa-Parlamentet om standardisering, der som måske tidligere nævnt bliver en ret vigtig sag under formandskabet, som jeg kommer til at følge. Blev på arbejdet ret længe og fortsatte lidt da jeg kom hjemom aftenen.
Torsdag var jeg til et langt møde og blev på kontoret indtil jeg skulle  videre til et arrangement med DJØF Belgien. Det handlede om at sætte ord på ens kompetencer og få pondus for vores praktikophold når vi kommer hjem igen, så det var meget nyttigt. Vi lavede en rigtig god øvelse med at fortælle siccesshistorier og så var der en masse om de sociale mediers fortræffeligheder.
Lørdag holdt vi fest i lejligheden, hvilket der gik noget forberedelse med. Temaet var fællesbar, og det var en stor succes! Der var stor entusiasme omkring vores lejlighed og ikke mindst vores alfaderlige portræt af Barroso (se billede!). Vi var vel omkring 50 mennesker og de sidste gik først på den anden side af kl. 6 om morgenen.


Søndag var der selvsagt en del at gøre rent, og vi kom noget af vejen, men var først helt færdige i løbet af mandagen. Var forbi julemarkedet, som strækker sig gennem hele byen fra St. Catherine til Grand Place, og som er rigtig fint, selvom alle de mange boder egentlig ikke har så mange juleting. Tænk at det allerede var første søndag i advent; jul nærmer sig med hastige skridt!


Mandag var der ikke det store overskud, men tirsdag havde vi nogle stykker forbi til lasagne og hjemmebagte æbleskiver :)
På arbejdet gik tiden med forskellige møder og planlægning af Rådsmødet på mandag, hvor ministeren kommer herned igen. Alligevel havde vi dog tid til at holde julefrokost for 2. etage på Reppen, som foregik på en skandinavisk restaurant kaldet Up North, som ligger i centrum. Det var superhyggeligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar