mandag den 5. december 2011

Milano! - og Rådsmøde

I weekenden var jeg et smut i Milano. Det var virkelig nice. Jeg fløj derned fredag morgen, hvor jeg mødtes med James, som var dernede i forvejen med arbejdet. Fredag var vi ude på sightseeing; først ved den imponerende domkirke Duomo di Milano, som vi først var inde i og dernæst op ad en masse trapper til taget, hvor man kan gå rundt og nyde den flotte udsigt over byen. 



Derefter en tur rundt i de talrige shoppinggader med masser af fancy (og dyre) butikker. Vi endte i Armani Casa, som er en hel butik med alt i Armani. Vi var på deres café og fik drinks og Armani-chokolade, som desværre ikke levede helt op til forventningerne. Om aftenen var vi på en fin restaurant i området omkring Corso Como.


Lørdag så vi den gamle borg Castello Sforzesco og gik noget mere rundt i centrum. Om eftermiddagen var vi ude i Rho-Fiera lidt vest for byen til et konferencecenter, hvor der var en stor messe med italiensk og europæisk kunsthåndværk. Det var rigtig fint og spændende, men også temmelig overvældende i omfang.


Om aftenen var vi restauranten Cacio & Pepe, hvor jeg fik den BEDSTE Penne Carbonara og en fantastisk Saltimbocca. Om aftenen var vi nede ved den smukt oplyste kanal og få et par drinks på en hyggelig bar.
Og søndag var det bare hjem og nå et par praktiske ting inden en ny uge begyndte.



I dag mandag var der Ministerrådsmøde, så vi havde endnu en gang besøg af vores minister med delegation fra Danmark. Det var en tætpakket dagsorden, men mødet forløb heldigvis godt og effektivt. Blandt andet fik Ole Sohn mulighed for at præsentere de danske formandskabsprioriteter på området for konkurrenceevne og det indre marked. Det var spændende at være med til, og det var en god forsmag på hvad der er i vente under Danmarks snarlige formandskab.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar